Uhmm jeg har fået sukkersyge..
To dage efter jeg fik nyheden om min sygdom, fik jeg det første diabetes blad ind af døren. Jeg bed særligt mærke i én artikel. En artikel om kendte, der havde sukkersyge...En artikel med overskriften ”man kan godt leve et helt almindelig liv, selvom man har sukkersyge” Også var der et stort billede af Pjerrot..
Da jeg så efterfølgende har fundet ud af, hvor hvid i hovedet man bliver, når man har rigtig lavt blodsukker, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor Pjerrot mon har fået sin inspiration fra! Er han i virkeligheden et omvandrende sukkerchok?
14 dage efter kom jeg på Diabetes skole på Odense Sygehus..
Vi legede lege. Vi legede ikke byen sover, vi legede byen er i sukkerchok! Man skulle prikke en i armen, og gætte hvem det var og hvor meget insulin vedkommende havde fået. Der var så en af dem, der sad helt ligbleg i hovedet, og sagde en masse underlige ting og irriterende lyde, der ikke gav mening. Læren bad Pjerrot tie stille, så vi andre kunne lege videre
På diabetes skolen var vi på et fedtfattigt orienteringsløb i Føtex. Vi blev dirigeret rundt af en pædagogisk diætist på forskellige poster, no fucking shit - ”Så er det din tur Lars, kan du løbe ned og finde det kødprodukt med højest fedt indhold” så kom jeg tilbage helt rød i hovedet. ”heer”. ”Nej Lars, kan du sætte kassedamen på plads igen”
Der er visse fordele ved at være diabetiker....
Jeg har læst at man under sexakten danner en masse adrenalin, som er med til at holde ens blodsukkertal stabil. Her er noget vi kan udnytte. Sex er med andre ord godt for min sygdom, ligefrem fordrende. Jeg har fået min læge til at udskrive en recept på sex. Jeg kan desværre kun bruge den 5 gange på 2 år.
Når og hvis min kæreste ikke lige har lyst, så må jeg jo gøre det klart for hende, at hun så indirekte er skyld i, hvis mine ben stille og roligt begynder at rådne op.
Det virker hver gang. Hun er ikke interesseret i at jeg ikke kan gå. Hun gider nemlig ikke lave det hele derhjemme. Det er det man kalder en win-win situation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar