torsdag, maj 17, 2007

Jeg vil lige starte med at rose bryster som koncept. Jeg kan godt lide dem.

De virker okay. Og får da også ved en sjælden lejlighed lov til at røre ved dem. Hvis min mor sover meget tungt.

Men der hvor jeg ikke synes om dem, er når andre, her tænker jeg spædbørn, skal røre ved dem. På cafeer. Med munden. Mens jeg spiser en kage.

Det er måske ren jalousi, over at jeg er blevet for gammel til at få mælk fra andre steder end kartonen. Eller, at det bare generelt ikke er mig, der får lov at bide i dem, blot ved at savle og skrige. For det virker ikke. Og det får man karantæne på Absalon for.

Når det så er sagt. Hvorfor skal mødre, hel bramfrit og uden hensynstagen til noget som helst, hive fodder-snuderne frem. Og åbne for den hvide babyhane, så andre tilstedeværende i lokalet, mentalt kan mærke den hvide støvregn sænke sig som over ens Clubsandwich?

Hvad bliver det næste? At de lige skal have varmet mælken i steameren?

Nu er det ikke fordi, der er noget i vejen for, at de små får noget at spise, når de er sultne. Bevares. Jeg er ikke sippet. Men de kunne godt dække sig bare en anelse til. Eller være lidt diskrete.

I øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor mange cafeer overhovedet tillader det! Det er de færreste steder, hvor man må nyde medbragt mad. Jeg ville da gøre, som med vin og proppenge. Jeg ville opkræve mælkepenge. Og det er ligeså sikkert, som ammen i kirken.

Jeg glæder mig til at blive far. Engang.

Ingen kommentarer: